Produktion

 

Flint er en tæt, hård og modstandsdygtig bjergart. Den rå flint, som er mørkeblå, dannedes for 60 mio. år siden på havbunden i huler af gamle kalkformationer.

Råflinten leveres fra Sårup grusgrav og sorteres, inden den transporteres videre til ovnene.

 

Flinten brændes herefter i højovne ved en temperatur på ca. 1150°. Under brændingen trækkes vandet ud af stenen, der ved denne proces bliver helt hvid. Efter 2-4 døgn tages den nu kridhvide flint ud i bunden af ovnene.

Efter brændingen (kalcineringen) bliver de hvide flintesten knust og sigtet ud i de ønskede fraktioner.